2005

	Ved koncerten hørte vi til sidst Old Boys Big Band. Til venstre trutter Palle,mens andre klargør og til højre trækker Ole det bedste han kan.
	De gamle drenge spillede, så vi alle havde lyst at danse med en masse gamle velklingende kendinge:" Pensylvania 65000", "In The Mood" og flere. Henrik improviserer, mens Hans, der dirigerer slagenes gang, ser ud til at more sig ikke så lidt! Til højre ser og hører vi første gang Jeanette Glerup i Them. Hun sang bl.a. "As Time Goes By". Hun synger jo fantastisk også sammen med Hans her nedenunder.
	Sju-sju-bi-duab osv. Til højre smægtende toner fra John og Poul.
	Vores lokale Mills Brothers. Til højre det meget velsyngende kor af kønne piger fra Gjessø og omegn: Local Vocal, ledet af Ingeborg Haubjerg. De fremførte et fantastisk varieret program, der høstede stort bifald. Alt i alt en vellykket koncert, som vi godt kan være bekendt.

Anker Buch og Jeppe Smith-Olsen

oplevede vi den 9. februar i Medborgerhuset i Them. Det bedste af 100 lydhøre musikinteresserede var mødt frem i den store sal. Det var en vældig dejlig og morsom aften, de to professionelle musikere - jeg var lige ved at skrive musikanter – på henholdsvis violin og bas præsenterede. Det var en skøn blanding af meget kendte sange og salmer af bl.a. Ingemann med melodier af Weyse: "Lysets engel går med glans", "Der står et slot i vesterled", Bellmann: "Nu er jord og himmel stille" og Brahms "Vuggevise", Kaj Munk og Egil Harders "Den blå anemone". "I skovens dybe stille ro" og "Jeg ved en lærkerede" fik vi også. Dertil kom festlige indslag som "Trædballehuspolka", "Tellings Hopsa" og et par show-numre, som Anker Buch er så berømt for. Han har lært noget af Wandy Tworek, som han har samarbejdet med. Han arvede også Tworeks gravide violin: En violin med en meget mindre indeni, som kunne spilles på. Yderligere fremdrog Buck en lillebitte violin, som han spillede "Happy Birthday" på. Aftenens forløb blev grundigt krydret med mange anekdoter og vitser, så det var absolut ikke kedeligt at være i Medborgerhuset denne aften, der sluttede med "Dejlig er jorden" og "Glade jul" med kolossalt svære variationer, der til fulde viste, hvad Anker Buch formåede.

Musikskolen havde valgt at bruge nogle af H. C. Andersens eventyr som inspirationskilde til hele det fine spil. Gamle eventyr og nye toner, 10 nye sange komponeret af musikskolens lærere.
Som Midtjyllands Avis skrev: "Der var trommerytmer a la Safri Duo, skønsang og sprøde baroktoner, rock og reggae, kinesiske klange og rap". Veldrejet musik til unge og ældre ører.

Billedet her tv. er fra det store afslutningsnummer.

Lars Ringgaard havde kreeret de flotte, eventyrlige kulisser.

Hans Erik Hansen havde skrevet de mange tekster og spillede selv den gamle Andresen.

Jens Kynde havde instrueret.

Rigtig flot opsætning som de mange tilhørere også nød.

	Der var en hel speciel belysning i salen denne aften	Skønne Laila Som ”Den Lokale Avis” skrev, skal hun opleves. Det kan dårligt nok beskrives, det vi var vidne til i torsdags ved den første koncert i denne sæson i Medborgerhuset i Them. Det var ”Laila og Symfobiorkestret” (det var ikke en trykfejl!), der rullede sig ud for fuld udblæsning, kan man vist godt tillade sig at skrive. 1½ times forrygende koncert uden pause med det ene fantastiske og varierede nummer efter det andet. Vi har ikke før hørt og set en så speciel instrumentering med 3 violiner og en cello, med tuba og trompet, med to trommesæt, med keyboard og gammeldags orgel og klokkespil, med elbas og elguitar og tre velsyngende, sprælske piger. Vi var på de sibiriske sletter, følte os i himmelrummet og mange andre steder. På fantasiens vinger blev vi båret. Det var ikke blot i musikken, men også i sceneopbygning, lyd, lys og kulisser. Og så de mange hjælpere. Her tænker jeg på vores dygtige elever fra musikskolen med bl.a. murbaljetrommer på maven og det smukke, velsyngende kor fra den vestlige del af kommunen Local Vocal. Det lykkedes til fulde at få det hele til at gå op i en fælles enhed. Joh! Det skal opleves!

”Dans og lærkesang” i Them Kirke (050904)

Da vi i ”Den lokale” i onsdags kunne læse om en kirkekoncert med rumænsk folkemusik, blev vor nysgerrighed for alvor vakt. Det blev her vældig godt beskrevet, hvad koncerten omhandlede og lidt om dens udøvere Roald Engelberg og Dan Frunza på henholdsvis panfløjte og orgel. Da vi så sad i det dejlige kirkerum med en god snes andre tilhørere blev vore forventninger til fulde indfriet. Det var en strålende oplevelse med masser af rytmik og brillant spil på begge instrumenter. Organisten efterlignede mange gange det østeuropæiske hakkebræt eller cimbalom, der er strengeinstrumenter anslået med filtkøller eller måske endda træskeer. Har man hørt det i udlandet, sidder lyden i ørerne.
Man kan dårligt fremhæve nogle musikstykker frem for andre, men Kædedans fik alligevel en spontan applaus og 2 danse fra Transsylvanien, Slæden med julebjælder og Lærken var dejlige numre. Midt i forestillingen lærte vi en rumænsk folkesang oversat til dansk.

Og så blev der til et ekstranummer. En formidabel kammerkoncert, tak!

Levende musikhistorie i Them Kirke 2. oktober

Kirkekoncerten med "Fuls Fæller" var levende musikhistorie og musikformidling, hvor der både blev spillet og fortalt om musikinstrumenterne og musikkens historie .

Instrumenterne var kopier og rekonstruktioner af instrumenttyper fra tiden, som f.eks. lyre, hompibe, strygelyre, nonnegeige, mundharpe, tromme, kohorn, skalmeje, forskellige fløjtetyper bl.a. knoglefløjte og enhåndsfløjte. Også middelalderens mest benyttede instrument, den menneskelige stemme, blev brugt.

Programmet var meget omfattende med mange små stykker fra forskellige lande og århundrede i middelalderen

Fuls Fæller, der består af Mogens Friis og Knud Albert Jepsen, begge konservatorieuddannede, har gennem mange år arbejdet med den tidlige musik. Mange af instrumenterne er bygget hos specialister i udlandet eller fremstillet i samarbejde med f.eks. rekonstruktionsafdelingen på Moesgård Museum. "Fuls Fæller" optræder i håndsyede kopier af dragter fra perioden.

I Vrads Kirke kunne man samme aften høre instrumentalgruppen Fabula spille.. Det er gamle kendinge i musiklivet i Them (Hans Holm, kontrabas, Gorm Sæderup, klaver, Gorm Øland, guitar, Henrik Hjort Findsen, obo, og Niels Kås, violin og bratsch), der, som beskrevet, har sat sig for bl.a. at nytolke gamle kendte danske og nordiske melodier. De spillede for en fyldt kirke, og det var med spænding, vi satte os til rette for at suge til os. For at ”skabe stemning”, som Hans Holm sagde, digtere er rigtig gode til, oplæste han dele af de sange, de spillede. Det virkede også godt. Så kunne vi bare fryde os over de mange fine instrumenteringer og arrangementer. Koncerten bestod af 12 numre i 4 afdelinger, Hovedparten er kendte for de fleste. Fabula indledte med Nu falmer skoven, og efter at vi havde klappet højlydt efter den, fik vi at vide, at vi gerne måtte ”nøjes” med at klappe efter hver afdeling. Det var lidt svært, for det hele var så godt. Det er vanskeligt at fremhæve nogle numre frem for andre, men Natten er så stille og Her vil ties, her vil bies var så smukke.

Gruppen har en helt speciel ”sound”, som de fem dygtige musikere kan være meget stolte af. Godt gået!

2005-10-12. Marianne Mortensen i Them

Ove Hjorth skriver bl.a.
Jazz i verdensklasse:
Hvis man kun kender Malene fra Grandprix sammenhæng, kunne man godt blive overrasket over hendes vokale spændvidde. Hun er vokset utroligt de senere år. Hun havde med sig en trio bestående af Kasper Villaume på flygel, Avishai Cohen på bas samt Morten Lund på trommer, percussion og håndklap.
Materialet var primært hentet fra Malenes sidste CD'er, bl.a. "Date with a Dream".
Der var en herlig vibrerende stemning i salen og god kontakt musikerne indbyrdes og mellem dem og publikum. Heldigvis fik vi et par ekstranumre at gå hjem på.

”Fed musik til rette ører”

I løbet af efteråret har der været afholdt to koncerter med kendte musikere i Them Medborgerhus. Nemlig med Hooter og Slam Allan og en ung trommeslager og med Søren Krogh og fem andre musikere. Ved begge koncerter fik vi renset øregangene, må man sige.

Den første koncert bestod af en masse blues- og folk-melodier spillet af amerikaneren Slam Allan på fantastisk el-guitar og sang og den amerikanskfødte bas-spillende Hooter nu bosiddende i Norge og så den unge trommeslager, der virkelig gjorde sit til at følge de to internationalt berømte musikere. Slam Allan ville det så godt for os, at han bl.a. gik syngende rundt i salen og hilste på samtlige tilhørere. Musikken var efter min mening alt for kraftig og det var meget vanskeligt at forstå, hvad der blev sunget, men behandlingen af instrumenterne var i topklasse.

Søren Krogs 6 mands store band kunne have spillet en mangedoblet hal op, for her var også ”drøn på” hele tiden. En fordel ved forestillingen var, at det hele forgik på dansk, så jeg må igen sige, at det danske sprog tåler at blive sunget. Søren Krogh introducerede de enkelte sange fornøjeligt og roligt og fortalte om sine mange Cd’er.

Men musikken var for kraftig til at man kunne fatte alle sangtekster, og det var egentlig lidt irriterende. Søren Krog gav et solonummer til sit eget guitarakkompagnement, og det var åh så dejligt, for da kunne man rigtig høre alle ord og forstå budskabet. Men det var som om flere af musikerne arbejdede på akkord og gerne ville vise alt det de kunne. Og de var meget dygtige hver for sig. Ulrik Vust spillede særdeles smukt og havde mange dejlige improvisationer på forskellige saxofoner og fløjte, Martin Jönsson spillede alt for kraftigt, men dygtigt på klaver og orgel, Mikkel Rørbæk håndterede sin liggende dobro-guitar på bedste vis og Jesper Pahl og Allan Frank på henholdsvis percussion og trommer spillede på livet løs. Unge mennesker fik klappet orkestret frem til to ekstranumre. Men--som jeg hørte for nylig: ”Fed musik i de rette ører.” Forstå den, som du vil!

Smuk kammerkoncert Medborgerhusets store sal var tirsdag den 22. november rammen om en dejlig koncert med Silkeborg Kammerorkester. Som solister optrådte koncertmester Niels Kaas og den unge cellist Niels Henrik Nielsen, der har rødder i Silkeborg, man kan næsten sige i orkestret, idet hans far sidder i bratsch-gruppen. Først hørte vi den smukke Serenade for strygere, opus 20 af Edward Elgar (1857 – 1949) Den er svær at spille og kan for utrænede ører være vanskelig at forstå, fordi klangbilledet ikke er wienerklassisk eller barokt. Men orkestret klarede det fint og 2. satsen var så smukt og inderligt spillet. Herefter fulgte solosuite Nr. 3 i C-dur for cello af Johan Sebastian Bach (1683 – 1750). Om den fortalte Niels Henrik Nielsen, at den består af 7 dansesatser med hver deres karakter og hastighed. Præludium / Allemande / Courante / Sarabande / Bouré 1 og 2 og Gigue. Mest kendt er sikkert de to Bouréer. Her viste Niels Henrik Nielsen virkelig sin kunne på det meget velklingende instrument, strygernes dronning. Så spillede orkestret to koncerter af Antonio Vivaldi (1678 – 1741). ”Vinteren” fra ”De fire årstider” blev meget dygtigt spillet på violin af Niels Kaas med både krop og sjæl. Han formår at give sit instrument en meget intens og smuk tone og samtidig udtrykke den hvasse vinterstemning og glidende kanefart og hvad man ellers kan finde i ”Vinteren”. Orkesteret og den koncerterende gruppe fulgte fint med og gav et flot helhedsindtryk. Det var også tilfældet i cellokoncerten i a-mol, som Niels Henrik Nielsen sluttede det ordinære program med. Det er dejligt at høre orkestret spille den tidlige barokmusik så smukt. Som ekstranummer havde man valgt et lille stykke af den svenske komponist Hilding Rosenberg (1892 – 1985). Det er nyere musik i det nordiske tonesprog. Det var for mig helt ukendt, men ikke desto mindre meget smukt. Hans Holm ledede som sædvanlig det hele med kyndig hånd og ånd. En fin kammerkoncert, som alle kan være glade for at have deltaget i. Johs. Herskind

Julekoncert i Them Kirke 20051211

Søndag aften kunne tilhørerne i en fyldt kirke nyde nogle skønne juletoner fra så forskellige lande som Norge, Sverige, Mexico, Puerto Rico og selvfølgelig Danmark.

Det var kirkens børnekor og ungdomskor der underholdt sammen med Rønnerdahl- kvartetten, som vi har hørt tidligere.

Det var dejlig at høre de lyse barnestemmer, skal vi sige hovedsagelig pigestemmer smukt formet og disciplineret af korenes nye leder Catarina Bosæus. Af pladshensyn er de sange korene sang ikke nævnt.

Ikke et ondt ord om de fremmede julesange, men vi vil så gerne høre de gode danske julesalmer og sange, der i udmærkede udsættelser findes i hobetal. Vi holder jo jul i Danmark. Nogle af julens traditioner må gerne vedligeholdes efter min mening. Men velkommen Catarina.

Vi sang tre dejlige julesalmer som fællessange. ”Kom, alle kristne”, nok bedst kendt med den engelske tekst ”O Come, All Ye Faitful”, ”Blomstre som en rosengård” og ”Dejlig er jorden”. Smukke og gode salmer.

Catarina Bosæus sang meget smukt uden akkompagnement en svensk Dalarkoral: ”Beredan väg för Herran”. Den stod klart og fint. Godt gjort!

For mig var det smukkeste og mest interessante genhøret med Rønnerdahl-kvartetten, der består af to velsyngende piger Eva Brow Simonsen, Birthe Flethøj Ege og ditto herrer, der både er velsyngende og velspillende, Patrick Rebbelstam, guitar og vor organist Steen Jørgensen, klarinet og klaver og orgel.

De sang a cappella nogle sjove folkemusikting, som vakte begejstring og så smuk, så smuk var ”Gläns över sjö och strand” med nydeligt guitar og klarinetakkompagnement,

”Jul, jul, strålende jul” og ” Luk julefreden ind” gik også lige ind, og så spillede Patrick Rebbelstam ”La bella notte” så smukt på sin guitar. Det var i sandhed en god aften.