|
Bissekræmmeren Nis Petersen og Knud Vad Thomsen 1 Se, no’en er jo skabt til at danse med og no’en til at føde en sønner og no’en til at lappe og lave ens mad og no’en til at be’ ens bønner. 2 og nogen har guldhår og nakke, og no’en kan starte og no’en gå med, når det gælder den sidste bakke. No’en er som himlens små engle af sind, ( ja no’en har det omvendt, desværre.) Og no’en kan malke og spille klaver, men de bliver færre og færre. Men finder du dydernes sum på et bræt - - det hænd’s - nå, jeg ved det for fanden. Tja, så kan du roligt belave dig på, at pigen er gift med en anden.
Nis Petersens vandrer-år. Kirkens Korshærs Bethesda. Natsamaritanen: To hundrede vrag på en bakke / i utalte dynger af lus, ét hundrede revnede altre, / hvis guder er styrtet i grus, og lige så mange, som dårligt / med smukke talenter holdt hus. To hundrede viljeforladte / går ud for at redde lidt mad - to hundrede vender tilbage / ved nat fra den dirrende stad - to hundrede lægger sig matte / i række som sild på et fad.
|