Musik: Johs. Herskind
ADVENTSKRANSENS JUL
Vi skal binde adventskransen, / ventetid kan være lang.
Men vi glæder os til dansen / til en dejlig julesang.
Når det første lys skal brænde, / kommer der en dejlig tid.
Vi skal æbleskiver vende, / måske falder sneen hvid.
Juletræet står og venter, / på at vi kan få begyndt.
Så fra loftet da jeg henter / frem den gamle julepynt.
Om de fine ting vi værne, / store kugler af "krystal".
Se, den fine, gamle stjerne / snart fra toppen stråle skal.
Kræmmerhus og julehjerter. / Her er en med krøllet hank.
Engle, kurve, flag og stjerner, / som så let får en skavank.
Men når fingernemme hænder, / leger lidt med lim og saks,
er jeg sikker på det ender / med at pynten bliver vaks.
Se, nu stråler juletræet / li' så flot som sidste år.
Kom og sæt dig her på knæet / før vi rundt om træet går.
Julen varer meget længe./ Prøv og mærk min store pung.
Den er fyldt med gode penge / og er både tyk og tung.
Johs. Herskind, 96