Tekst: Nis Petersen                       Musik: Johs. Herskind

De skældte mig for drukkenbolt / for sjover og drabant

og hvisked’ det der værre var / og hvert et ord var sandt.

Men Kit var som en hvirvelvind, / hvem ingen sladder fandt.

Hvert brev, hun skrev i ny og næ / med klatter og med fejl,

var sødt som kys og brændevin / og slog mig som en plejl,

endskønt devisen altid var: / Kun aldrig svigte sejl.

Det sidste lå i Amsterdam / og siden lyste blank.

Kun midtpå med den lilles skrift / forførende og slank

stod: Skidt med alt, når blot du, dreng, / må holde ryggen rank.

Sankt Peter, tænker jeg har le’t: / Kom ind i himmelen!

Så¨har hun tøvet et sekund / og vendt sig om igen

og sat sig ned og stille sagt: / Jeg venter på en ven!

Så hvis du drager af før jeg / og ser en lille tøs

med vortet hånd og næsen rejst / i vejret chikanøst,

så passer hun til mig sgu som / en svaber til sin pøs.

Og når jeg står på himlens vægt / med et par pund for lidt,

så tror jeg nok en næsvist røst / uskyldigt hvisker: Skidt -

vi finder nok et andet sted! / en sådan tøs var Kit!

    Tryk for stor node!