|
De små børns smil
Jeg samler på de små børns smil / de små børns lyse smil, og brød man op mit hjertets skal / med bor med dirk med fil, man fandt den største samling smil, / der nogen tid er set - man fandt det blide genskin af / hvad tusind børn har le'et. Og trådte du mit hjerte ned, / og knuste det til slut, så skete kun i samme stund / dets arme væg var brudt - at små børns smil, de lyse smil / brød ud, kom løs, blev fri og fyldte mig og fyldte dig / med sollyst skælmeri. Se, derfor plukker jeg hver gang,/ der blomstrer smil på kind, et lille smil og lukker det / i hjertets skat-skab ind.
|